Vi er dansk campinggruppe for bøsser der sammen tager på campingture overalt i Danmark i weekends. I ferier går turen måske sammen til fjernere rejsemål i Europa.


Ud og trille med campingvognen eller teltet til forskellige campingpladser. Vi har det hyggeligt, sjovt og inspirerende sammen på vores ture, - og gruppens formål er da også socialt samvær på camping. I løbet af året inviterer gruppens egne medlemmer til campingture i ind- og udland fra forår til eftersommer.

Vort koncept er enkelt, - har du lyst til at tage på campingtur med andre bøsser, så sender du blot en invitation til vores fælles mailboks, der automatisk distribuerer din mail videre til gruppens medlemmer.


Gruppens medlemmer er bosiddende overalt i Danmark. Hovedparten af medlemmerne har egen campingvogn, motorcyklisterne foretrækker dog af praktiske årsager teltet. Aldersmæssigt er vi fra midt i tyverne til midt i tresserne, hvoraf hovedparten er fra slutningen af 30'erne. 2/3 af medlemmerne er i parforhold og 1/3 er singles. Gruppen blev dannet i 2006 og tæller i dag 35 medlemmer - vi har dog plads til mange flere, - måske dig.

Et medlemskab af vores gruppe er helt gratis, og for at blive medlem skal du opfylde kravene i vores vedtægter.

Vil du vide mere har du vores kontakt information herunder.